Terminator Salvation
Igår var jeg et smut i biografen for at se den fjerde film i Terminator serien: Terminator Salvation. På trods af at jeg ikke var specielt imponeret over tre'eren, skulle jeg da alligevel lige have den her med. Traileren havde antydet et orgie af special effects, og traileren løj ikke..
..Det var stort, virkeligt stort. Ja!, der er huller på størrelse med Fyn i handlingen og kontinuiteten, men lige som de tre Star Wars prequels gør det ikke så meget, for stemning og actionniveauet var rigtigt godt.
Det er sjovt at se hvor langt man er kommet inden for special effects siden den første film dukkede op, og det er fedt at filmen holder sig inden for et univers man efterhånden kender indgående.
Desværre kunne man ind imellem godt mærke at manuskripforfatterne gerne ville gå nye veje og matches op imod andre tju-bang action film som Matrix og Transformers. Netop disse to film kan man ikke lade være med at tænke på når man ser Terminator Salvation. Der er rigtigt meget der virker "lånt" herfra. Men man har alligevel magtet at holde sig nogenlunde inden for Terminator universets grænser, bygget lidt til og rettet lidt her og der. Det virker og er god underholdning.
..og så så vi jo også lige en CG Arnold der så mere menneskelig ud end den ægte vare.. so cool
Jeg havde nok lidt håbet på en endelig afslutning på sagaen her i den fjerde film, men der var naturligvis lagt op til at der KUNNE komme en 5'er også...
Nye gadgets, nye problemer
Efter at jeg for nyligt deltog i TechEd 2009 i Los Angeles, har jeg for alvor haft lyst til at få mig en ny bærbar. Men ikke bare en almindelig bærbar. Jeg ville have mig en lille fiks netbook. Efter mange overvejelser for/imod endte jeg med at investere i en Asus Eee 1000H.
Jeg ville have en maskine der var lille nok til at have med rundt, uden at føle at man slæbte rundt på alt for meget vægt, os samtidigt skulle tastatur og skærm jo også gerne være så store at man kunne ramme tasterne og se hvad der sker på skærmen.
Min gamle laptop var rimeligt stor og tung, og strømforsyningen var absolut heller ikke lille, så derfor ville jeg gerne have noget mindre.
Jeg stod og overvejede om jeg skulle investere i en Aaus Eee 1000H eller en Asus Aspire One, men valgte til sidst Eee'en. Jeg kan ikke helt forklare hvorfor. Det var bare sådan en forneemmelse.


Det første jeg gjorde da jeg fik maskinen hjem var at installere den Windows 7 jeg havde med hjem fra TechEd på den, og det var en rigtig god overraskelse. Det kører rigtigt godt,.- og min Eee fungerede bare out of the box. Ingen ekstra drivere var nødvendige, men jeg installerede alligevel nogle Eee utilities, for at få mest muligt ud af Eee'en. Indtil videre har det udelukkende været en positiv oplevelse. Så positiv at kæresten også har investeret i en Eee. Hun har dog anskaffet sig en Asus 1000HE. (Det var meningen at set skulle have været en 1000H, men da pakken kom var der en 1000HE i pakken. Fint nok med mig

Desværre fandt jeg så også ud af at Wi-fi'et i min router var stået af, så jeg var nødt til at købe ny router. Igen en masse overvejelser, efter at have haft dårlige erfaringer med både D-Link og LinkSys. Efter at have læst en række reviews på Nettet endte jeg med at investere i en TrendNET router. Den har et forholdsvist overskueligt interface og allerede efter få minutter havde jeg det hele oppe at køre. Umiddelbart en rigtig solstrålehistorie, men ak.. Efter et par dage begyndte jeg at få et dagligt problem med at min QNAP NAS pludseligt holdt op med at svare. Nu, efter flere dages detektivarbejde har jeg tilsyneladende fundet problemet. Tilsyneladende sker der det at DHCP leaset fra routeren har en levetid på 24 timer, og når det udløber får NAS'en ikke lov at få en ny IP-adresse. Nu har jeg forsøgt at reservere NAS'ens IP til NAS'ens MAC adresse, så må vi se om det hjælper. Ellers må jeg jo se hvad jeg ellers kan hitte på. Måske en statisk IP...