
27. april 2008
Held i uheld
Ja, ind imellem kan man jo være komme ud for et uheld, og så alligevel ende med at se det som held.
Jeg havde en mavefornemmelse der fortalte mig at Fernando Alonso ville gå hen og vinde dagens Formel 1 i Barcelona, så jeg ville gå ind på Danske Spil for at sætte en lille hund på at han fik sejren i hus. Desværre havde jeg et hul i min hukommelse og og endte med at få låst mig ude fra min konto. Med 15 minutter til spillet blev lukket 
Hurtigt opkald til Danske Spils support fik ordnet den sag, og det nye password skulle så komme på mailen i løbet af minutter...
...men det gjorde det ikke, og jeg nåede ikke at spille. Og Odds var endda 10:1 
Heldigvis, for Alonso udgik fra en tredieplads, så der ville ikke have været meget gevinst at hente der. Pheew.. 
Men man kan jo heldigvis heller ikke være heldig hele tiden. Og der havde allerede været gevinst tidligere på dagen, da gutten vi har købt hus af ringede til mig tidligere på dagen for at fortælle at vi allerede på torsdag kan overtage huset.. 30 dage tidligere end forventet
Ugens Retro (Uge 17)
Jeg elsker retro. Ikke kun når det gælder musik, men også gensyn med "gamle dage" i form af TV-klip. Derfor elsker jeg den nye omgang af TV-serien "Husker du.." på DR2. Denne gang er der nemlig dobbelt gevinst for mig, da det handler om dansk musiks historie, vist med billeder fra DRs arkiver. Fedt, Fedt, Fedt 
I sidste uge kom vi forbi musikken fra '90erne; Tiggy, Aqua, Whigfield og selvfølgelig Cut'n'Move. Sidstnævnte var jo et næsten glemt kapitel i min musikalske hukommelse, så der var tale om nogle fede gensyn, og det vil jeg da meget gerne dele ud af 
Så derfor: mine damer og det der er værre:
Cut'n'Move - Give It Up!

19. april 2008
Solstråler
Nogle gange skulle man bare være en kat. Mickey her render rundt hver eneste dag og leder efter en solstråle hvor man lige kan få varmen (og en bette lur). Det med luren gør godt nok at solstrålen pludseligt forsvinder uden man opdager det, men derfor kan man jo godt slappe lidt ekstra af 
Hun har desværre ikke helt gennemskuet det der med at de solstråler der skyldes reflektioner fra andre vinduer, ikke er varme, men hun opdager hurtigt at der er noget galt og finder en anden.. Og så er det jo på tide med en lille lur igen.. ak ja 
Ugens Retro (Uge 16)
I denne uge vil jeg fremhæve et rocknummer. Yessir.. du læste rigtigt. Selv om jeg er til Hip-Hop først og fremmest og derefter ting som R&B, Techno og House, så skal der da alligevel være plads til et godt stykke rock musik. Jeg har godt nok en bred smag, men der er meget rock der ikke siger mig så meget, og jeg kan sjældent holde ud at lytte til et helt album. Måske lige med undtagelse af Marilyn Manson, Guns n Roses og Pink Floyd.
Det nummer jeg hiver frem idag var faktisk ikke det jeg havde planlagt, men jeg hørte det helt tilfældigt da min XBMC gik i Partymode i dag. Et af de numre den hev frem fra mine dybe gemmere var dette dejlige stykke rock af bedste kvalitet, fra 1992.
Ud over nummeret her, "Plush", er der kun nogle få enkelte numre jeg ellers synes er fede på albummet "Core", men "Plush" holder totalt. Jeg gik i totalt retro-mode da jeg hørte det, og besluttede at det da skulle være Stone Temple Pilots der skulle være Ugens Retro
Enjoy 

18. april 2008
Det lugter af forår
Sikken en dag at vågne op til. Herligt solskin og meget behagelige temperaturer. Der var simpelthen alt for godt vejr til at sidde inde i, så vi bestemte os for at invitere os selv på en kop kaffe hos nogle gode venner. Der var en fin cykeltur derud, og et vejr der var så godt at vi i fællesskab blev enige om at nyde kaffen udenfor, og øhm.. bytte kaffen ud med en kold bajer. 
Men.. som så ofte før er der en ting jeg ALTID glemmer når vi når til den her tid på året.. Solen.. Så nu er jeg blevet lidt rød i mit skaldede hovede. Endda lidt skævt fordelt, således at den ene halvdel er lidt mere rød end den anden..
Nåja.. øllene var dejlige og det var solen og selskabet også, så det går nok.
Og så fik man da en lille forsmag på hvad der er i vente når vi selv får en have vi kan sumpe i her i nærmeste fremtid 

13. april 2008
Mere håndværker kaos
Lige som man troede tingene ikke kunne blive værre med de håndværkere der render rundt i huset, så øger de lige presset en tand mere.
Torsdag og fredag bestemte de sig for at de skulle ind og ordne nogle ting i lejligheden. Vi afviste dem, da vi ikke havde fået nogen besked om at de ville komme, og derudover var vi på vej på arbejde. Så valgte de en rigtig pubertets-løsning og ringede til vores udlejer. Han var meget utilfreds med at høre at lejere har andre planer end at gøre som han siger, og insisterede på at håndværkerne skulle igang NU!
Af princip mener jeg det er forkert at give efter, men jeg har på fornemmelsen at han er typen der godt kunne finde på at rive os rundt med hensyn til tilbagebetaling af indskud når den tid kommer, så derfor valgte vi at lade håndværkerne komme til. 
Mange timer senere var de færdige, og WOW siger jeg bare. Nu kan jeg se hvorfor det har taget dem langt over et år at renovere bygningen her.
Efter et par timer var der lavet en lille reparation af hoveddør og dørkarm, og den stolte håndværker udbrød "Så.. nu bli'r det sgu ikk' bedr' "
Jeg kiggede på resultatet og var målløs:


Naah.. well.. Nu er det snart flyttetid.
Vi har fået pakket en hel masse her i weekenden og for hver uheldig episode vi får med håndværkerne og udlejeren glæder vi os lige LIDT mere til at vi skal flytte. Nu må det godt snart være nu 

11. april 2008
Ugens Retro (Uge 15)
Denne uges udsøgte retro-hit må siges at være på grænsen af rigtig dårlig smag 
"Jamen er den så i det mindste ikke god?" spørger du nok. Svaret er NEJ!! det er den ikke.. Men videoen er kanonsjov, og på trods af alt det smagløse lir lykkedes det for Edelweiss at stable et godt gammeldags hit på benene.
Hvordan det lykkedes kan de i høj grad takke K.L.F. for. K.L.F. skrev nemlig en fin lille manual der kort fortalt beskrev hvordan man udvalgte 2-3 gode gamle disco eller pop sange, bookede et studio og bad studioteknikeren om at brygge noget nyt sammen ud af disse 2-3 sange, alt imens man selv sørgede for at lave så lidt som muligt selv.
Edelweiss skulle eftersigende have læst manualen og ført den ud i livet. Resultatet blev det noget tvivlsomme men ret morsomme hit "Bring me Edelweiss".

7. april 2008
Helvede må være et sted fyldt med håndværkere
Okay, det var måske lige i overkanten 
Men tanker strejfer da en når man har haft en oplevelse som den jeg har været igennem idag.
I torsdags, da jeg kom hjem fra arbejde, lå der et brev fra min udlejer om at der mandag mellem 7.00 og 15.30 ville komme en håndværker for at skifte vores låse ud, med en systemnøgle, således at vi får samme nøgle til opgang, postkasse og fordør. Som sådan fint nok, men hvad han lige glemte at sige var så at han naturligvis skulle have en master-nøgle selv, så han til enhver tid vil kunne låse sig ind i lejernes lejligheder. Hvad?? kom igen?? Ifølge lejernes LO går den ikke, men det er han jo nok ligeglad med. Vi skal heldigvis snart flytte, så mon ikke vi overlever? Principielt er jeg meget utilfreds med den opførsel, men vi skal jo snart flytte, så vi lader det være.
Jeg ignorerer også at det varsel udlejeren har givet os inden arbejdet skal begynder er flere uger for kort, og arrangerer nogle arbejdsopgaver der gør det muligt at arbejde hjemmefra mandag, så håndværkeren kan komme til.
Kl. 7 var jeg oppe og klar til at tage imod håndværkeren, men ingen dukkede op. Okay, der er naturligvis 11 andre lejligheder der også skal have skiftet låse, men man burde da alligevel bemærke lidt rumsteren fra håndværkerne...
...Intet... ...ikke før 10.30 da en håndværker pludseligt banker på, for at fortælle at der alligevel ikke skulle ske noget idag, for de havde bestilt de forkerte låse, og ville komme igen senere på ugen. WTF?? SPÆND NU HJELMEN!!!
Heldigvis skal vi jo som sagt snart flytte, men ikke destro mindre kan man jo ikke lade være med at tænke på at den slags tricks ikke var gået i min branche. Der ville det jo nærmest være fyringsgrund først at sige at en opgave ikke er færdig til tiden samme dag som den skal være færdig. Hvis jeg havde bestilt en håndværker til at løse en opgave for mig og han så, midt på den dag opgaven skulle løses kommer dryssende og siger at det alligevel ikke kan lade sig gøre, så havde jeg dælme bedt ham hoppe i nærmeste havn, og fundet en anden håndværker.
Nu har de kære håndværkere så fået at vide at der er nogen hjemme her i lejligheden indtil midt på formiddagen, og hvis de vil noget foregår det der. Det kan ikke være rimeligt at man skal indrette hele sit liv efter uduelige håndværkere eller en udlejer der tror han holder hamstere istedet for lejere.

6. april 2008
Så begynder der at ske noget
Så er der efterhånden ved at være styr på alle detaljer angående den kommende flytning. Lejligheden her er sagt op, og det eneste der sådan set er tilbage nu er at pakke alle vores ting.
Heldigvis har jeg jo et par søskende der har købt huse og gennemgået flytninger her for nyligt, så det var ikke noget problem at fremskaffe en enorm dynge flyttekasser 
Selve pakkearbejdet er det så nok lige lidt for tidligt med endnu, det er jo trods alt først 1. juni vi overtager huset, og så skal der jo lige ordnes et par detaljer i huset, males og klargøres, inden vi flytter ind.
På en eller anden måde går vi vist bare og venter lidt på at vi kommer tættere på overtagelsesdatoen, og i mellemtiden bruger vi tid til at snakke om fede idéer til hus og have. Jeg er bange for at sådan et hus godt kan gå hen og blive et dyrt bekendskab, for man kan gøre meget fedt med sådan en investering, men materialerne er jo langt fra gratis 
Haven har vist ikke haft højest prioritet for de tidligere ejere, men det er nu fint nok, for så kan vi jo indrette os som vi har lyst til.

2. april 2008
Ugens Retro (Uge 14)
Denne gang går vi knap så retro som vi plejer, men til gengæld er der tale om en helt fantastisk kult nummer.
Jeg tør slet ikke begynde at tælle alle den gange min bror og jeg har siddet og bællet rom eller vodka til den her lille sag 
Det er et nummer af den slag man frygter vil miste noget af glansen når man hører det 11 år senere, men nej.. Det holder 100%
...og hold da op.. ..er det virkeligt helt tilbage fra 1997??
Daymn, vildt!! 
Space Frog - Follow Me