« XP MCE + Xbox 360 = Cool |
Forside |
Don't call it a comeback... »
Retro der rykker
Jeg har fornyligt kastet 800 Microsoft Points (som vel cirka svarer til
40 kr.) efter en vaskeægte retro klassiker, som for ganske nyligt er
kommet ud på Xbox Live Arcade:
Worms
Jeg har, lige siden jeg spillede det første gang, sammen med min bror på hans
Amiga CD32,
syntes det spil var helt fantastisk. Hen ad vejen er der kommet et hav
af forskellige version af denne klassiker, og de har bestemt ikke alle
været lige gode.

Den største katastrofe var faktisk Worms 3D til den første Xbox. Det
var simpelthen noget værre skrammel. Ens Worms skulle navigere rundt i
en 3D verden, hvilket gjorde det stort set umuligt at ramme noget som
helst. Bedre blev det så ikke af at Multiplayer-delen var så fantastisk
skruet sammen, at man kun kunne benytte EN kontroller, selv om man så
sad fire og spillede mod hinanden. Bevares, jeg er da godt klar over at
det er et trækbaseret spil, og at det derfor kunne være ligemeget hvor
mange kontrollere der var i brug. Men det var et sandt helvede når
sådan en kontroller, skulle cirkulere rundt om et bord fyldt med tomme,
halvfulde og uåbnede ølflasker og dåser, når gutterne samledes til øl
og Xbox. Der skulle mange krumspring til, for at undgå at ledningen
væltede noget.
Men det værste var nu nok den umulige styring i 3D land. Worms fungerer
bare bedre i 2D. Underligt nok, for jeg havde da et Worms 3D lignende
spil,
Hogs of War til min gamle Playstation One, og det fungerede vildt godt.
Nå, men Team17 som står bag Worms serien er nu vendt tilbage til 2D, men til gengæld i High Definition. Woooow...

Det er simpelthen flot, sjovt og utroligt retro. Den samme stemning som
der var i de første spil er fundet frem igen, og gameplayet er bare i
top. Våbenarsenalet er de gode gamle klassikere, og det er totalt
iorden, for de våben der findes spænder vidt, og er meget varierede.
Det er ikke sådan et spil jeg starter op når jeg rigtigt skal ud med
nogle aggressioner, men når man lige har 20 minutter man skal fordrive
med lidt destruktiv underholdning er der intet der slår Worms.
Man kan naturligvis også spille mod andre spillere via Xbox Live, men
så langt er jeg slet ikke nået endnu. Der er rigeligt at gøre med at
vinde over den indbyggede AI.
" style="width: 100%;">
Jeg har spillet det en del her på det sidste, og jeg er sikker på at
der er underholdning til lang tid endnu, så hvis man vil gøre et godt
køb, og har en Xbox 360, så køb det... køøøb det!!!