
24. august 2006
Frihed til alle
Okay.. Jeg indrømmer det. Jeg er af den gamle skole, så russerne er automatisk fjenden.
Derfor lød Freedom Fighters som et rigtigt fint spil.
Spillet er lavet af danske IO interactive som også står bag Hitman (som jeg endnu ikke har stiftet bekendtskab med).
Handlingen finder sted i et parallelt univers, hvor verdenen efter 2. verdenskrig har udviklet sig i en noget anden retning, og kommunismen styrer Sovjetunionen, Sydamerika og Europa.
Kun USA holder fast ved koncepter som frihed og demokrati, indtil den dag de vågner op til lyden af kampvogne og angrebshelikoptere i gaderne.
Her er det så spillets hovedperson, Chris kommer ind i billedet. Han er nemlig en vaskeægte patriot, og vil gøre alt for at smide de røde sataner tilbage i havet.
Overmagten er knusende, midlerne få og oprørshæren lille, så mange af spillets missioner skal planlægges og løses i den rigtige rækkefølge. Sprænger man et helipad i luften, vil man opdage at en delmission i en anden bydel bliver markant lettere, da der nu ikke længere er problemer med helikoptere der svæver over bydelen. Og efterhånden som man vinder respekt får man mulighed for at kommandere rundt med stadig flere oprørere, hvilket er med til at gøre spillet endnu mere sjovt og udfordrende.
Jeg må indrømme at jeg var lige ved at opgive at komme ordentligt igang med dette spil, da det var lidt svært at overskue i starten, men allerede ved den tredie mission var jeg solgt, og var nødt til at gennemføre. Desværre var det forholdsvist hurtigt gjort, jeg brugte vel samlet 16-20 timer på spillet.
Men stemningen i spillet er helt genial, gameplayet holder og det er simpelthen alt for svært at ligge controlleren til side. Man skal altid liiiiiiige lidt længere. Sådan skal det gøres 
D-Noc lytter til: "Keane - Is it any wonder?" Fedt fedt fedt..

10. august 2006

7. august 2006
En lille udflugt
I lørdags havde jeg, som jeg altid har om lørdagen, fri fra arbejde. Det betød for en gangs skyld ikke at jeg slap for at tage turen til Århus. Jeg havde nemlig aftalt med kæresten, at vi ville tage en lille hyggelig udflugt til smilets by.
Så vi hoppede på lyntoget fra Aalborg, og 1.5 time senere var vi i Århus, og kunne begynde at udforske midtbyen.
Vejret var 100% på vores side, og jeg fik vist de dele af Århus frem, som jeg kendte til fra min daglige gøren og laden i byen. Derudover fik jeg selv udvidet mit kendskab til hvordan byen var skruet sammen, og hvad der var at byde på dernede.
De følgende timer gik med at gå på opdagelse i de mange butikker i midtbyen, og da så vi nåede hen sidst på eftermiddagen gik vi ned til stationen, og fandt et nyt lyntog til Aalborg.
På trods af at jeg kører frem og tilbage på strækningen hver dag, var det faktisk ikke så belastende som jeg havde frygtet, at tage toget derned i en weekend. Det er nok sådan noget med at man ikke har en hel masse arbejdsrelaterede ting, der kører rundt i hovedet, og så naturligvis også fordi man havde sat tempoet ned, og tog tingene stille og roligt, som de nu kom.
Kæresten var glad for at se noget andet end bare Aalborg, og så kunne hun godt lide at hun fik set de omgivelser som jeg bevægende mig i til hverdag. Det gør det lidt nemmere at forholde sig til de ting jeg fortæller om, når jeg kommer hjem.

2. august 2006
Poppet bras
Jeg er igen kommet til at spilde alt for meget tid på noget bras, som størstedelen af den danske befolkning er ved at falde på halen over.
Denne gang formastede jeg mig til at se Nynnes dagbog. Aldrig har jeg da set mage til bras. Det stinker om muligt MERE end Der Untergang. For at forhindre andre i at begå samme fejl som jeg gjorde, at sætte sig for at se skidtet, er her et lille sammenkog:
Forstil dig hvordan Bridget Jones dagbog ville have set ud, hvis Øb og Bøv havde sat sig i instruktørstolen. Handlingen er stort set ikkeeksisterende og holdt sammen af latterlige små gags og andet gøgl og pinagtigheder.
Filmen sætter en ære i, kun gang korte perioder af gangen at bevæge sig over bæltestedet, og persongalleriet er lige så dybt, som det man finder i klassiske Jumbobøger. Hovedpersonen Nynne er for eksempel mere skabet end Fru Hyasinth fra "Fint skal det være" og dummere end Mr. Bean.
Havde Hitler haft denne film med i sin førerbunker, ville han have taget sig selv af dage så hurtigt at Der Untergang ville kunne presses ind i en reklameblok på TV3.
Så fik jeg mit spejl
Som nævnt for nyligt havde glarmesteren 14 dages leveringstid på de spejle og hylder jeg skulle have til mit badeværelse. Nu er de endeligt færdige, og jeg har efter meget møje og besvær, og ikke mindst højlydt boren
, fået dem sat op.
Jeg ville gerne have dem til at passe så godt som overhovedet muligt ind i hakket, så der skulle, på grund af de noget ujævne klinker og skrå mure, lirkes lidt før resultatet var tilfredsstillende.
Jeg synes selv resultatet er blevet rigtigt godt, og har hermed erklæret mit nye badeværelse for færdigt.