31. maj 2006
Wrap din mail
Jeg har i embeds medfør været ved at researche lidt på email, og hvordan der wrappes ved lange linier. Problemet er det gode gamle, med links der er så lange at mailklienterne autowrapper, og dermed f*cker linket op. Mens jeg så var ved at samle oplysninger sammen, fandt jeg følgende underholdende og oplysende forklaring:
http://www.dsm.fordham.edu/~moniot/Opinions/email-wrap.shtml
Kender du det?
Man sidder lige så stille foran computeren, i bilen, toget eller lignende. Man hører musik, og pludseligt kommer der et stykke musik man ikke har hørt i lang tid, og med et har man ”adopteret” en sindstilstand der tilsyneladende har været meget dominerende på det tidspunkt hvor man hørte dette stykke musik meget. Det kan være en sang der minder dig om en fantastisk ferie, en pige du var forelsket i, mulighederne er mange. Man kan komme til at savne dem man var på den fantastiske ferie med, eller det specifikke tidspunkt i ens liv, hvor sangen fyldte meget i ens liv. Sært. 
Det kan naturligvis også være omvendt, hvor sangen minder om et tidspunkt i ens liv, eller en situation, hvor man ikke havde det godt, eller hvor tingene gik dårligt. Også her ”adopterer” man følelsen, og bliver på en eller anden måde lidt mismodig. Selv om man få minutter før havde siddet og nynnet med på en eller anden glad sang.
Følelsen varer som regel ikke så længe, men det er alligevel sært at tænke på hvilke mekanismer inde i ens hjerne der bliver sat i gang. Som softwareudvikler kan man naturligvis forsøge at omsætte situationen til en eller anden form for algoritme, men gør man det, vil man meget hurtigt fortabe sig i de utallige faktorer der spiller ind. Og det vil så igen som naturlig konsekvens lede til tanker om hvorfor kunstig intelligens er så svær at fremstille.
Hvis man tænker over hvor meget man ubevidst registrerer konstant, ud over det man vælger bevidst at registrere, og så forsøger at spekulere over hvad et minde er, og hvad det består af, og hvordan det udløses, så vil man være klar over at der skal enorme mængder regnekapacitet, hukommelse ikke mindst yderst komplicerede algoritmer.
Og så er vi henne ved det der i bund og grund nok er sagens kerne: Hvor kompliceret den menneskelige hjerne egentlig er, og hvor unikke den gør os. Tænk hvad denne ”dims” inde i ens kranium er i stand til. Det er da imponerende.
23. maj 2006
Sagaen fortsætter
I dag fik jeg så kontakt til Logitechs supportafdeling. De var nu rigtigt flinke, selv om jeg selvfølgeligt skulle igennem hele den obligatoriske gør dit og gør dat, selv om der stort set ikke var noget af det jeg ikke allerede havde prøvet. Nå, men omvendt er det jo også spild af ressourcer hvis de blot lader alle folk sende udstyr ind, der ikke fejler noget, men blot er offer for brugere der ikke betjener det ordentligt. 
Der var nu ikke fremskridt i sagen med min fjernbetjening, og hele episoden endte med at ”sagen blev eskaleret og overdraget til en senior engineer” hvad det så end betyder.
EN ting jeg ved det betyder, er at jeg nu skal vente på at Logitech kontakter mig, inden for de næste 10-14 dage. Det er jeg ikke helt tilfreds med. Hvorfor man ikke bare bytter med en ny fjernbetjening fatter jeg ikke. 
Nå, men det betyder jo så også at jeg er nødt til at kontakte sælgeren i New York, for at høre hvordan jeg nu skal gribe sagen an, i forhold til ham, med hensyn til at få pengene tilbage eller få en erstatningsvare. Så ham har jeg forklaret tingenes sammenhæng til, og går nu og venter på at høre hvad han synes.
Lige nu frygter jeg at det her bliver en dyr lærestreg i international ehandels farer, men håber nu på at jeg kan få tilsendt en ny fjernbetjening, eller få pengene tilbage. Skal jeg sende skidtet tilbage til ham, og betale for fragt igen, kan det her godt nok hurtigt blive en dyr fornøjelse, men det er der jo ikke noget at gøre ved lige nu.
Fortsættelse følger…. …desværre
22. maj 2006
Så gik det galt for mig
Jeg har efterhånden handlet rigtigt mange gange på Nettet, og har endnu aldrig haft problemer. Indtil nu. Egentligt er det en ret sørgelig historie, men derfor kan man da godt dele historien.
Jeg har efterhånden svært ved at finde mit sofa bord, under det bjerg af fjernbetjeninger jeg har. Der er jo fjernbetjeninger til Anlæg, Shuttle PC, Xbox og fjernsyn. Så jeg tænkte at jeg da lige ville købe mig en universalfjernbetjening. Efter at have prøvet med et par discount universal betjeninger opgav jeg det pjat, og bestemte mig for at gå efter en Logitech Harmony 628.
Det er en ret smart fjernbetjening, der konfigureres via Internettet, og kender stort set alt. Derudover har den også en infrarød modtager, så den kan lære andre fjernbetjeningers funktioner. Det kunne da ikke gå galt.
Jeg fandt et godt tilbud på eBay, og kort tid efter havde jeg bestilt en funklende ny fjernbetjening. Der ville gå 7-9 dage før den skulle komme, men allerede efter 3 dage dukkede den op. Se DET er sgu iorden.
Men ak.. da jeg så satte den i USB porten på min laptop, blev den ikke, som manualen anviser, fundet som et Huamn Input Device, men som et Unrecognized Device, og så kom der et balloontip om at apparatet var defekt. Great.
Så brugte jeg ellers store dele af weekenden på at se om jeg gjorde noget galt. Prøve på min Shuttle og alt muligt. No Go...
Så igang med at maile med sælgeren, Logitechs supportafdeling og hvad har vi.
Logitechs support skriver en lang mail med ting jeg bør prøve, og hvis det så ikke virker skal jeg ringe til dem. Men de har naturligvis weekend lukket, så jeg måtte vente til jeg kom hjem i dag. Så jeg sætter min laptop op, booter, tester en sidste gang, og ringer så til supporten.. Og får at vide at nummeret ikke kan ringes op fra mobiltelefoner. Great
Så er jeg jo nødt til at låne telefonen på arbejde i morgen.
Sælger har jeg heldigvis kontakt med via mail, og han siger så at jeg bare skal sende fjernbetjeningen til Logitech, så vil de sende mig en ny. Men så er det jo lige med om jeg kan nøjes med at sende den til Logitech Danmark, eller om den skal hele vejen til U.S. igen. Det er selvfølgeligt ligemeget, bare den bliver fikset. Men det må jeg jo lige skrive lidt mere om i morgen, når jeg ved lidt mere
15. maj 2006
Hvad sker der lige for de gamle damer?
Ja, svaret er jo i bund og grund nok mest at der ikke sker alverden. Men det jeg hentyder til, er en række situationer jeg har oplevet gentagne gange i stort set alle supermarkeder og stormagasiner:
- En eller flere gamle damer finder en smal gang mellem to reoler. Oftest den med dåsemad o.l. Her sørger de for at parkere deres indkøbsvogne og/eller rollatorer således at det er umuligt at komme forbi, og så sludrer de ellers lystigt løs om alt muligt sladder. Når man så gerne vil forbi, for at komme hen til det produkt man ønsker at købe, er man jo nødt til høfligt at spørge om man ikke lige må komme forbi. Dette resulterer i det her klassiske nedladende blik, der signalerer at ”du da vist er den mest uforskammede lømmel i hele Aalborg”.
Herefter flytter de sig ganske vist, for ingen skal jo komme og påstå at de ikke tænker på deres medmennesker. Men de sørger for KUN lige at flytte sig så meget at man er nødt til at kante sig forbi. Som regel er det i realiteten umuligt at komme forbi, og de svagelige gamle koner bliver ved den overfladiske kropskontakt der herved opstår, kastet DIREKTE ind i reolen med dåser. Disse dåser flyver herefter vildt omkring, og der er nu ingen tvivl om at jeg er Aalborgs værste lømmel. Her kunne jeg så fortsætte med at fortælle om de anklagende blikke man så får fra de butiksansatte der kommer de gamle damer til undsætning, men nej.. det orker jeg ikke…
En eller flere gamle damer står henne ved køledisken og nærlæser etiketterne på det hakkede oksekød. Selv om man jo skulle mene at alle pakkerne har samme indhold, er de nødt til at løfte samtlige pakker op, og læse ALT hvad der står på etiketten. Indkøbsvognen har de, for ikke at miste balancen, placeret bag sig. På tværs af gangen naturligvis. Når man så lige skal over for at tage en pakke kød er man jo nødt til at komme udenom de gamle damers indkøbsvognsindhegning, og her har man to mulige fremgangsmåder:
- Man kan pænt spørge om man må komme forbi, hvilket resulterer i samme blik som nævnt tidligere, og en lille ryk i vognens håndtag, der giver 1.5 cm mere plads at kante sig igennem. Da dette nok ikke er farbar vej for ret mange må man herefter ty til:
- At tage fat i vognens forende, og forsigtigt dreje vognen lidt, så den står lidt mere parallelt med gangen, hvorefter man kan kante sig forbi.
Dette resulterer så i at de gamle koner resolut hiver deres vogn til sig, og giver dig et MEGET anklagende blik i stil med ”Hvad bilder du dig ind din fæle lømmel! Skal du stjæle mine varer INDEN jeg overhovedet har betalt for dem.”
Dette blik ignorerer man så, og går hen til køledisken for at tage en pakke kød, med den ønskede mængde og fedtprocent. Herefter et hurtigt blik på pakkedato og hvilket land koen kom fra, og så videre. Men her er det så man opdager en skumlende gammelmor, der ser ud som om man har hugget hendes gebis, i stedet for en pakke kød. Og så går op for mig at den valgte pakke var en af de 32 udvalgte pakker, der var kommet med i gammelmors første grovsortering af kødet. På nuværende tidspunkt er jeg millimeter fra at glemme min opdragelse og sige ”fuck dig sæk”, men vælger i stedet at forlade gerningsstedet med følelsen af at JEG er en kødforbryder.
- Det regner, det blæser og er generelt rigtigt dårligt vejr. Man skynder sig hen til busskuret hvor der burde kunne stå 6-8 personer. Men nu står der 3-4 gamle damer, der på trods af at der er tag på skuret, SKAL have deres paraplyer slået op. Selv om man ikke efterlader nogen tvivl om at det kunne være rart at komme ind under skurets tag, er der INGEN af de gamle damer der rykker lidt sammen og laver plads til en enkelt mere. Så må man jo stå ude i regnen og håbe på at bussen snart kommer, så man kan komme i tørvejr. Og så har det jo selvfølgeligt den fordel, at man kan komme ind i bussen som en af de første.
Man venter utålmodigt på bussen, med den evindelige kvidren af små havenisse-agtige kvinder i baggrunden, og endeligt kommer den. Og så sker det…
De gamle koner vælter ud, for at komme først ind i bussen. UDEN at tænke på paraplystænger og lignende. Så for at undgå at skulle på skadestuen med en stang i øjet eller et næsebor, er man nødt til at tage flugten. Vælger man i stedet at være standhaftig, får man igen et nyt blik: ”Hvad er du for en lømmel, der ikke engang kan unde en gammel kone at hun kan komme i tørvejr? Bare vent til du selv kommer til at døje med gigt og den slags plager!”.
Med disse situationer i bagagen føler jeg mig ikke specielt motiveret til at opføre mig som en gentleman og bære kufferter og lignende for de gamle, for helt ærligt. Når man er SÅ egoistisk beder man, i min bog i hvert fald, selv om at blive mødt med egoisme. Hvad blev der af det gamle ord ”Vær mod andre som de skal være mod dig”? Det er et gammel ordsprog, så de burde da have haft tid til at lære det.
Problemet er desværre at når jeg så behandler gamle koner på præcis samme måde som jeg behandler rigtige mennesker, så bliver jeg set på som Aalborgs værste og mest uforskammede lømmel. Hvorfor er det lige at det er mig der er galt på den i de situationer?
8. maj 2006
Arbejdsskade?
Jeg har konstateret at jeg har pådraget mig en arbejdsskade. Jeg har jo, som tidligere nævnt arbejdet med min egen applikation til at lave scheduled recordings af TV programmer. Og jeg bruger den. Endda dagligt. Det er jo helt sikkert en god ting, der tyder på at den opfylder et behov.
Men her er det jo så at min arbejdsskade kommer ind i billedet. For jeg mente jo stort set at applikationen var som den skulle være, men at der nok lige skulle finpudses lidt hist og pist, før det hele var så præsentabelt at jeg kunne smide en version online. Så det ville jeg lige fikse.
Men inden jeg havde fået set mig om, var jeg i gang med at lave en masse ekstra arbejde på projektet, som ikke rigtigt gav mere funktionalitet, men som til gengæld gav en meget bedre oplevelse når man brugte applikationen.
Så nu er jeg i fuld gang med at lave grænseflader til opsætning af TV kanaler og alt muligt andet. Derudover har jeg en række mindre features jeg godt kunne tænke mig at implementere, men jeg skal nok vente med det til første version er lagt online.
Jeg tror sådan set godt jeg kan få afsluttet den første version forholdsvis hurtigt, men alt det afhænger jo desværre også af DSBs enestående evne til at forsinke, aflyse og ændre afgangstiderne på de tog jeg er med. Det er ikke nemt at stå op og kode i et overfyldt tog, og slet ikke når min computers batteri er 100% dødt.
Men stay tuned… Version 1.0 kommer snart.
1. maj 2006
Det er nu lidt underligt
Når jeg kører med toget hjem hver dag, kan jeg se afgrøderne på markerne spire, træer og buske bliver grønnere og grønnere, køerne er kommet på græs rundt omkring, og når jeg sidder på kontoret kan jeg mærke solens styrke. Men når man kommer ud har jeg svært ved at mærke noget som helst der tyder på forår og begyndende udevejr.
Der er meget gråvejr og temperaturen ligger i den lave ende af skalaen. Helt ærligt… Det er 1. maj i dag. Så burde der altså gerne snart begynde at ske et eller andet. Men næeh nej.
Alligevel fabler folk om global opvarmning.. go figure..
Nå, men det kommer jo nok. Altså sommervejret. (Ja og den globale opvarming for den sags skyld også.) Og når det gør, så er jeg klar. Der er efterhånden muget godt og grundigt ud overalt i min lejlighed, så den burde nok kunne klare at blive overset lidt når vejret indbyder til at man bruger mere tid udenfor.
Jeg kan næsten ikke vente til den dag hvor jeg kan sidde sammen med resten af posen nede i vores baggård, med pølser og kylling på grillen, vand i poolen og kolde pils overalt. Det bliver så fedt. Solarier er da fine nok, men intet stikker the real thang. Spørgsmålet er så hvor meget hængen ud det reelt bliver til i år. Synes lidt at posen hænger lidt løst for tiden. Det er lidt som om vi alle har lidt for travlt med vores egne ting, og ikke rigtigt har tid til at lave nogle af de ting vi plejer at gøre sammen. Eller også er det bare fordi vi alle sammen venter på den dag hvor vi spontant kravler ned i gården, og opdager at de andre har fået samme idé, og der lynimproviseres noget grill og pils. Og så er jeg jo faktisk tilbage hvor jeg startede:
VI SKAL HAVE NOGET SOMMER… NU!!!!