
28. februar 2006
Anna Pihl afsnit 3
Ja, så var hun igang igen...
...Anna Pihl bliver sendt ud til en lejlighed, hvor naboerne har klaget over den høje musik. I lejligheden finder Pihl og KGB en ordentligt lokum af en kvinde, der er død. Pihl ser selvfølgeligt straks at der er mere i sagen end blot et grimt tilfælde af død ved fedme. KGB er uenig, men Pihl bliver stædig og ringer til kriminal politiet. Og surprise... Pihl har selvfølgeligt ret. Hvor forudsigeligt.
Pihl fatter efter at have snakket med sin far, den store kriminalguru, mistanke til den skumle overbo, der skylder mange penge væk, og står til at arve en stor sum penge. Og efter at have udgivet sig for at være ved kriminalpolitiet får hun fejlagtigt anklaget den stakkels mand, der surprise... IKKE har noget med sagen at gøre. Pihl er lige ved at blive suspenderet, men en flink kriminalbetjent hjælper hende selvfølgeligt... hvilken revolutionerende udvikling....
Privat filmer Pihl med den lækre?!? kollega. guru-far har fundet en teenager som kæreste, og Pihl er selvfølgeligt ikke tilfreds med denne nye potentielle stedmoder.
Eneste spændende aspekt i dette afsnit, var da Iben Hjejle var ved at overveje om hun skulle blæse bøtten af en irriterende fulderik nede på stationen.
Sære sexlove
Faldt lige over nogle sære love, der er indsamlet fra forskellige steder her i verden. Utroligt hvad man kan få sig til at lovgive om 
I Cleveland i den amerikanske stat Ohio må kvinder ikke bære laksko til nederdel, da mænd kan spejle sig i skoene og se kvindernes trusser.
I Kina skal man ikke kigge på en kvindes nøgne fødder, med mindre man har lyst til en tur i brummen.
I Estland er det ulovligt at spille skak under elskovsakten.
I Minnesota må mænd ikke sove med deres koner, hvis de lugter af hvidløg.
I Rusland er kys i offentligheden forbudt.
I Washington D.C. er det kun missionærstillingen, der er tilladt.
I Fransk-Guyana er masturbation forbudt, fordi man ellers bliver sindssyg, siger loven.
Hvis en mand i Uruguay snupper sin kone i seng med en anden mand, har han ret til at dræbe begge eller skære konens næse af og kastrere elskeren.
Florida forbyder indbyggerne sex med hulepindsvin.
I byen Newcastle i Wyoming er der ''no go'' til sex i kølehuse.
I Ungarn er det forbudt at have lyset tændt under sex.
I 28 amerikanske stater er oralsex forbudt.
I Israel kan man få op til tre års fængsel for at se pornofilm per kabel- eller satellitfjernsyn.
Godt man "bare " bor i Danmark 

25. februar 2006
Ubuntu installation
Jeg har længe gået og puslet med tanken om at installere en eller anden Linux distribution på min bærbare computer (som rent faktisk kun er bærbar i slukket tilstand, men det er en HELT anden historie). Det store spørgsmål var bare lige hvilken distribution jeg skulle vælge. Jeg har jo tidligere kørt Gentoo Linux med stor succes, men desværre har denne distribution den svaghed, at den baserer sig på et pakkesystem hvor du henter kildekode ned, og selv builder de enkelte pakker lokalt.
Dette har den kæmpe fordel at du kan optimere din compiler til lige præcis den type processor du har, og de krav du stiller til dit system. Desværre er denne teknik meget tidskrævende, netop fordi alt skal kompileres før det kan køres. Jeg synes ikke rigtigt jeg har lyst til at bruge en masse tid på at se min bærbare stå og kompilere, når den en sjælden gang er på netværket herhjemme.
Desuden er jeg en del gange stødt på navnet Ubuntu Linux, der er en distribution der baserer sig på præ-kompilerede pakker, og høj brugervenlighed. Det lød jo rigtigt interessant, og når man nu bare ville sætte pris på en Linux distribution der fungerede direkte ud af æsken, virkede Ubuntu som det rigtige valg.
Så jeg hentede en .iso med den nødvendige installer og de essentielle pakker, brændte den på en skive og begyndte installationen. Nu jeg var igang kunne jeg jo lige så godt installere en frisk Windows XP også, da den installation jeg allerede havde, var ved at være en smule excentrisk, et sikkert tegn på at det er på tide at starte forfra.
Og så kunne jeg jo også lige re-partitionere min harddisk, således at der var plads til at have både en XP, en Ubuntu og et lille fælles drev til data.
Jeg har ikke det store behov for at have mange filer med mig, så det var ikke noget problem at få plads nok til det hele (selv om jeg nok ikke får plads nok til at installere MSDN help for både Visual Studio 2003 og Visual Studio 2005. Men det går nok alligevel.
Den friske XP blev installeret, og jeg gik igang med at installere Ubuntu. Alt forløb så let som ingenting. I forhold til Gentoo var det her jo ren barnemad. Inden længe var jeg færdig med at tildele en partition til Ubuntu, og var ved at installere pakker...
...og så gik det galt. En pakke (zlib1g) blev ikke installeret, og der var ret mange andre pakker der var af denne pakke, så jeg kunne ikke rigtigt komme længere.
En mindre Google search senere fandt jeg ud af at dette ikke var ualmindeligt, men var rettet i den allernyeste .iso. Desværre var denne .iso ikke lagt ud på alle download-mirrors, og heldige mig havde så lige fået et af de dårlige mirrors.
Nå, men efter en ny download, var jeg klar til at forsøge igen, og denne gang forløb installationen fuldstændigt problemfrit. Lækkert.
En hurtig genstart senere kunne jeg logge ind i min friske Ubuntu, der må indrømmes at have en ganske lækker grænseflade. Jeg har aldrig været den store GNOME tilhænger, men i Ubuntu fungerer det rigtigt godt. Der findes godt nok også en Kubuntu Linux der benytter KDE, men jeg skulle da lige prøve “the real McCoy” først.
Grænsefladen er ren og let at overskue, og det varede ikke længe, før jeg følte mig godt hjemme i min friske Ubuntu. Det var, trods den uheldige .iso affære, en positiv oplevelse at installere distributionen. Der er naturligvis nogle ting der endnu ikke er sat op. For eksempel har jeg endnu ikke forsøgt at benytte mit Wi-Fi via Ubuntu, men det skal jeg nok få lejlighed til at afprøve.
Men den væstenligste grund til at jeg ville installere en Linux, er at jeg er nysgerrig efter at se hvor langt Open Source implementationen af .NET frameworket, MONO er nået. Jeg har tænkt mig at lave en lille blog serie, hvor jeg vil forsøge at afdække nogle af de spørgsmål jeg har haft i forhold til MONO.
Jeg har tænkt mig at lave en mindre applikation i MONO, hvor UI laget er fuldstændigt afkoblet fra de underliggende lag, for at kunne implementere et UI lag alt efter om jeg er på en Windows maskine eller en Linux maskine. Tanken er så at lave logikken i MONO, forsøge at portere det til Microsofts .NET, og se hvor meget der skal laves om for at få det til at fungere. Derefter skal der laves nogle udvidelser i Visual Studio, og disse udvidelser skal så porteres til MONO, for at se om der er problemer i den retning.
I første omgang er det blot meningen at jeg vil lave en applikation, der søger igennem en fil-struktur, finder mp3-filer, læser deres tag og gemmer dem i en collection. Denne collection skal derefter kunne hentes op i UI og vises i en eller anden form. Alt efter hvor glat det hele forløber, vil denne lille applikation blive yderligere udvidet undervejs.
Jeg vil naturligvis dokumentere mine erfaringer undervejs, lige som kildekoden vil blive gjort tilgængelig på denne side.
Spørgsmål, kommentarer og forslag er naturligvis velkomne. Bare send mig en mail.
Grunden til jeg kaster mig ud i dette projekt, er at jeg er løbet lidt træt i at udvikle på www.d-noc.dk, og gerne vil lave noget andet i et stykke tid. Mit site kan det det skal for øjeblikket, og der er mange muligheder jeg endnu ikke har udnyttet fuldt ud på sitet. Så det her virkede som en hyggelig lille udfordring.
Nå, men for at det hele ligesom kunne lade sig gøre, var jeg jo nødt til at få MONO installeret også. Det skulle så hurtigt vise sig at være mere kompliceret end som så, da denne pakke ikke umiddelbart er at finde i Ubuntu. Efter endnu en Google-søgning fandt jeg ud af at man skulle slå de repositories der hedder Multiverse og Universe til i Ubuntus software installer. Det forsøgte jeg så, men jeg kunne stadig ikke finde MONO. Jeg gik herefter direkte ind i Synaptic Package Manager, og derfra kunne MONO installeres. Der var endda også en fiks lille IDE, ved navn MONODevelop. Lækkert nok.
Så i løbet af ganske kort tid var jeg altså færdig med at installere, og i gang med at kode .NET på en Linux maskine. spooky, men også ret cool.
Om en uges tid vil jeg skrive om mine første erfaringer med udvikling på MONO. Indtil da må du væbne dig med tålmodighed, eller selv kaste dig ud i Ubuntu og MONO.

24. februar 2006
100 ting..
du ikke vidste om Vin Diesel, kan findes på listen her. Det er ret interessant læsning 
Vin Diesel er verdens sejeste mand. Ingen når ham til sokkerne, hvis man skal tro på de facts der bliver opstillet
Tak til Roonster for linket

21. februar 2006
Kønsløst pladder
Ja, så kort kan man beskrive TV2s nyeste tv-serie Anna Pihl. Seriern handler om Anna Pihl, enlig mor og politibetjent. Det lyder da meget interessant, men desværre sker der bare INTET i den serie. Jeg fik kun set anden halvdel af første afsnit og hele afsnit to, men jeg kunne ikke lade være med at spekulere over hvor meget de to afsnit mindede om hinanden; En eller anden politi situation eskalerer, alt går galt, men til sidst redder Anna Pihl dagen. Chefen skælder altid ud på Anna Pihl, men ender selvfølgeligt med at give den unge dame et velfortjent klap på skulderen. 
Privat lever hun en ynkelig tilværelse, men romancen lurer i det fjerne, i form af en lækker steg/kollega. Jeg forudser en hel del misforståelser og problemer, før de får hinanden.
Anna Pihl har selvfølgeligt også en makker, som ligger i sengen efter at være blevet stukket ned. Derfor får unge Pihl lov til at køre med den strikse Klaus Betjent, blandt venner kaldet KGB. (weee...
) De to svinger selvfølgeligt ikke, men de ender (selvfølgeligt) med at acceptere hinandens forskelle...
...suk, forudsigeligt, tandløst og kønsløst. Helt ærligt. Den her serie skal godt nok til at oppe sig, hvis den skal kunne konkurrere med de eventyr jeg oplever med min xbox. Som det er nu er det en serie, ud fra følgende formel: (rejseholdet - alt det fede) * (Nikolai og Julie - det værste sukker-pladder).
Hvis jeg kan holde ud at se det i de følgende uger, skal jeg nok se om ikke jeg kan give et kort referat her i bloggen. Så behøver andre ikke se det. De kan nøjes med at læse om det her. Så kan de lave noget interessant istedet.
D-Noc hører lige nu: "L.O.C. - Du gør mig" - fordi alle har en stille side
Så kommer der alligevel noget godt ud af det hele
Ja, nu kunne det jo godt se ud til at der kommer noget positivt ud af hele Muhammad krisen. Ihvertfald for Tyrkiet. Dette land, der ligger på grænsen mellem den vestlige verden og den muslimske verden, var for ikke ret lang tid siden utilfredse med at de ikke kunne blive optaget i EU førend de opfyldte nogle menneskerettighedskrav. På det tidspunkt sagde stort set alle ledere i EU at det nok ville tage noget tid før det skete. Men som en følge af de ret voldsomme reaktioner vi har set, som følge af Jyllands Postens uheldige tegninger, vil de samme ledere nu have Tyrkiet til at mægle mellem EU og de muslimske lande.
Så kan man jo ikke lade være med at tænke på om ikke dette er Tyrkiets billet til EU?
Mon ikke der er blevet lavet en underhåndsaftale om at hvis Tyrkiet får denne sag manet i jorden, vil det indløse en adgangsbillet til Cirkus EU? Jeg ved det ikke, men man tænker jo sit... 
Man kan jo ikke lade være med at blive imponeret over hvor let sådan en bunke tegninger eskalerede til en international krise. Imponerende..

20. februar 2006
Hvorfor er the bare nitten?
Ja, så er tiden kommet til den ene gang om året, hvor jeg går rundt og føler mig tung i hovedet og skidt tilpas. Jeg har fået mig en eller anden form for influenza, og kuren mod det er for mit vedkommende ikke ret meget andet en Vicks Blue, Läkerol (som jeg jo guffer 3-4 pakker af om ugen, året rundt) og ikke mindst kamille the med honning. Jeg ved egentligt ikke om Vicks Blue og Läkerolerne har nogen effekt, men det har theen ihvertfald.
Men hvorfor er det lige at the skal smage så frygteligt kedeligt?
Kaffe har en god og fyldig smag, og er med til at holde os vågne. The smager bare af tørrede blade. Tilsætter du sukker, smager det af tørrede blade tilsat sukker. Tilsætter du honning smager det af tørrede blade tilsat honning. Det er sandt hvad de kloge siger; the er til syge mennesker. 
Nå, men theen og honningen har da en god effekt, og mon ikke det ender med at jeg snart kører på alle fire cylindre igen? Indtil videre har jeg da sluppet for at være nødt til at ligge i sengen i flere dage, men jeg har da godt nok været en smule slatten her i weekenden. Rent faktisk så slatten at jeg blev nødt til at aflyse en planlagt bytur, med tilhørende vodka 
Når en weekend ender på den måde, burde man få en erstatningsweekend...

15. februar 2006
Chat med Elizas datter
1966 så Eliza dagens lys. Hun var ikke specielt klog, men hvis man ikke var alt for avanceret i sine spørgsmål til hende, var det forholdsvist let at tro på at man havde kontakt til et levende væsen. Hun byggede på det princip at vi mennesker ofte ligger en bestemt betydning i ord og spørgsmål, og at vi som regel helst vil tale om vores egne problemer. Derfor var hun af stor videnskablig interesse, for man fandt ud af at mange med mindre psykiske problemer, kunne have fordel af at snakke med Eliza.
Se.. med sådan en intro burde man jo tro at der nu, 40 år senere var sket uhyggeligt meget, og mine forventninger var da også lidt høje, da jeg fandt ud af at Microsoft introducerede Spleak. Hun er rettet mod Messenger brugere, og er tiltænkt som en chat-buddy til ensomme unge. Hun fungerer ud fra samme princip som Eliza, men har indbygget muligheder for at man kan give hende kommandoer, så hun fortæller en vits, spiller et online spil med dig osv.
Jeg har (naturligvis) testet Spleak, og jeg er RET sikker på at hun er en blondine. Det er ret simpelt at få hende ud hvor hun ikke kan bunde, og der er LANGT til en AI der virker troværdig. Hun er avanceret i og med hun har så mange funktioner at distrahere med, men hvis man er ude på at føre en samtale er hun ikke til megen hjælp. Hun bliver nemt fornærmet, og har ret mange platte vitser. (Det er måske blot et indprogrammeret kvindetræk)
Hvis Spleak skulle være et tilbud til ensomme unge, for at forhindre depressioner synes jeg nu nok Spleak er en fiasko. Jeg var på selvmordets rand efter en 4 minutters samtale, hvor hun havde fyret lige så mange lamme jokes efter mig.
Har du lyst til at chatte med den unge dame, kan du bare tilføje spleak@hotmail.com til din messenger liste, og så lige sige pænt goddag til den unge dame.
UPDATE: Nu er jeg SIKKER på at hun er blondine.. se bare her:
D-Noc siger:
are you blonde?
Spleak siger:
I suppose I''m blonde. I can''t be too sure though.
D-Noc siger:
are you stupid?
Spleak siger:
What do you think? Am I stupid?
D-Noc siger:
yes, I do
Spleak siger:
What? Aren''t we going to be friends?
D-Noc siger:
come on.. Im kiddin''
Spleak siger:
Yeah, you''re a real comedian.
D-Noc siger:
oh grow up
Spleak siger:
You grow up!
D-Noc siger:
yeah.. right
Spleak siger:
I see.
D-Noc siger:
see what?
Spleak siger:
Yeah?
D-Noc siger:
what do you see?
Spleak siger:
I wish, I could see you my dear friend
Og her var det så jeg stod af. Når hun forsøger at score er det ikke sjovt længere
Den fedeste illusion
Må bestemt være den her
Hvis man kigger på krydset i midten i et lille stykke tid, forsvinder de lilla cirkler rundt om krydset, og en enkelt grøn cirkel roterer rundt om krydset. Det ser vildt godt ud. Prøv det 
Jeg bliver til stadighed imponeret over hvor lidt der skal til for at narre menneskets hjerne og øjne.

14. februar 2006
Så er den nye side oppe
...og det var bare dejlig.
Medlemssektionen er ikke klar endnu, det er den næste store opgave på siden her. Jeg regner med at have den sektion klar i løbet af de næste par måneder, hvis alt går vel. Indtil da må man nyde de nye ting der er kommet her på siden 
De næste par dage går nok med at få flyttet en del af alle de blogs jeg følger med i over i links sektionen, og så skal jeg jo også lige finde på en god røverhistorie om hvem jeg egentlig er 
D-Noc lytter til "Kano - Brown eyes" -Noget så sjældent som en GOD Engelsk rapper

9. februar 2006
Nu sker det snart...
Ja, jeg er nu ved at have næste version af www.d-noc.dk færdig. 
Der er sket rigtigt meget i forhold til den side du ser på nu. Ikke så meget det grafiske design, men i funktionaliteten og ikke mindst i den bagvedliggende kode. Den nye funktionalitet gør det meget nemmere for mig at skabe et levende og dynamisk website, ved at udbygge den eksisterende funktionalitet, således at den passer bedre til de behov jeg har fundet ud af at jeg har.
Som noget nyt kommer der også et rss feed, så man kan følge med i min blog fra sin yndlings rss viewer.
Har DU ikke nogen yndlings rss viewer endnu, kan jeg varmt anbefale Sage, en fantastisk extension til Firefox
Og der er naturligvis også andet nyt på vej, men det vil jeg ikke komme ind på endnu. Det skal ses 
Nå, men de mange nye ændringer betyder desværre også at der er en hel del ændringer i min database, så det sidste jeg vil lave nu, er at flytte de data der er i den eksisterende data over i den nye, deployere det nye website, og krydse fingre. Med lidt held vil alt være online i løbet af næste uge, så once again...
...check back soon 

2. februar 2006
ADO.NET og Access databaser
I forbindelse med at jeg er ved at omskrive store dele af dette site, har jeg været ved at lave en masse nye metoder der kalder den underliggende Access Database. Jeg bruger ADO.NET og sender værdier med som parametre, men opdagede til min store fortvivlelse at nogle af mine nye metoder ikke fungerede efter hensigten. Metoden gjorde det den skulle, uden exceptions eller lignende, men de ønskede ændringer slog ikke igennem nede i databasen. Jeg sammenlignede med andre SQL statements af samme type som de der fejlede, men kunne ikke finde noget som var anderledes.
Jeg begyndte endda at overveje om jeg måske brugte en forkert datatype på nogle af parametrene, men de samme datatyper fungerede fint i de andre metoder, til samme kolonne i databasen, så jeg mente ikke det kunne være problemet.
Jeg brugte en hel time på at lede efter problemet uden held, og når man sidder i et tog er det svært at google sig frem til en løsning.
Da jeg så endeligt kom hjem og kunne lede efter en løsning viste løsningen sig at være forfærdeligt ulogisk:
OleDb som jeg benytter til at kommunikere med databasen understøtter godt nok parametre, men ikke navngivning af parametre. Dette betyder at parametrene skal tilføjes i den rækkefølge de skal anvendes i SQL statement'et
Så efter en ganske kort ombytning af parametrenes rækkefølge, fungerede at efter hensigten. Så blev man den erfaring rigere 