24. oktober 2005
Lydgear galore
Som det jo nok efterhånden er gået for de mest trofaste læsere af denne blog, så kører jeg en del i tog, og lytter en del til musik på min iPod killer, min Creative Zen Touch.
Når man nu har sådan en sublim afspiller skal man naturligvis også have nogen hovedtelefoner der er af god kvalitet, og til at holde ud at have på. Jeg har i længere tid haft et par gode Sony ørepropper som har en fantastisk lyd, men desværre gav mig små sår i ørene ved længere tids brug. Det var ikke så fedt. Derfor købte jeg et par Phillips hovedtelefoner, af den nymodens, smarte type, med nakkebøjle. Og det var som sådan også et helt okay køb. Nogenlunde fed lyd, og de gav ikke sår inde i ørene. Men når man har en trøje med hætte på, eller en jakke med hætte, ja, så støder den KONSTANT ind i hovedtelefonerne, så de er ved at ryge af.. Og når de nu alligevel vælter rundt i kraniet på mig, kan de jo så også passende give mig sår OVEN på ørerne. Så det var en OM'er...
...så derfor har jeg anskaffet mig et sæt Sennheiser PX200. De lyder kanon, sidder behageligt, og kan klappes sammen. Det sidste er jeg nu ret ligeglad med, men de to andre egenskaber er absolut plusser. Det eneste minus jeg lige umiddelbart kan se, er at stikket ikke er af vinkel typen, hvor ledningen går vinkelret ud fra stikket, men derimod går direkte ud fra stikket. Min erfaring siger mig at der ofte opstår løse forbindelser ved stikket, fordi ledningen bliver "knækket over" for mange gange. Men nu får vi jo se hvad der sker. Indtil videre har det kun været en positiv oplevelse.
Derudover har jeg også investeret i en fiks lille "remote" til Zen'en. Den har indbygget FM-radio og giver mulighed for at man kan optage radio og gemme på Zen'en. Måske ikke det mest nyttige, men at man kan høre radio er nu en ganske god bonus. Den vigtigste funktion ved remoten er at man ikke behøver at hive Zen'en op og ned i lommen i tide og utide, for at hoppe til næste sang, trykke pause og den slags. Desuden kan jeg nu benytte det lækre, men ret upraktiske læder-etui der fulgte med Zen'en. Den er HELT sikekrt beregnet til at man har remoten, for det eneste der er adgang til på afspilleren når den er i etuiet er USB-stik, laderstik og powerknappen. Alle andre knapper er utilgængelige. Men med remoten er det fuldstændigt ligegyldigt, for man kan jo bare bruge remoten. Det eneste tidspunkt man er nødt til at navigere rundt på selve afspilleren, er når man skal smide et nyt album i playlisten. Og det må absolut siges at være acceptabelt.
"D-Noc rocker med til: Basement Jaxx - You don't know me. - Kælderen styrer stadig. Totalt fedt nummer."
20. oktober 2005
Så kom efteråret
Regn, rusk og gråvejr. Så kender vi det danske vejr igen. Men det gør nu ikke så meget, for jeg synes rent faktisk vi har haft rigtigt godt vejr i lang tid. Selvfølgelig har man kunnet mærke at der langsomt blev koldere, og tidligere mørkt, men det er som om de sidste par dage virkeligt har rykket os meget tættere på vinteren.
Det virker ikke som om det er ret lang tid siden jeg sad nede i baggården, og kunne rapportere om opgangens pool. Men når man tænker over det, er der selvfølgeligt sket en hel masse siden da.
Det er ikke til at fatte at det snart er et helt år siden jeg blev færdig med min uddannelse, og begyndte at arbejde hos Captator i Århus. Jobbet bliver stadigvæk mere og mere spændende, og jeg lærer konstant nye smarte måder at kode på, så det er alt sammen rigtigt godt.
Der er allerede mørkt når jeg tager med toget om morgenen, og halvmørkt når jeg kommer hjem igen. Men lige nu er jeg ret ligeglad med det. Humøret er højt, og jeg er klar til vinteren, tror jeg da ihvertfald nok. 
Jeg har fundet min vinterjakke frem, selv om jeg havde forsøgt at lade den hænge i skabet indtil 1. November, men som det efterhånden er blevet en tradition for mig, kom den i brug lidt før forventet.
Salling i Århus er gået i selvsving, og er allerede ved at pynte til jul. Det er lige før det er en legitim grund til at boykotte dem.
Men hvad, de skal jo tjene penge.. om 5-10 år gider de sgu nok slet ikke pille lortet ned 
"D-Noc nikker med nakken til: Troo.L.S. & Orgie-E -Inden det er for sent. Dansk rap er blevet voksen og følsomt. Det bedste danske rap i meget lang tid.
19. oktober 2005
En kæmpe filmoplevelse
Af en eller anden grund har jeg altid haft alle mulige undskyldninger for ikke at se Sin City. Underligt nok, for manden der står bag, Frank Miller, er at finde blandt mine absolutte yndlingstegnere, nok kun overgået af Enki Bilal. Jeg elskede den måde Frank Miller fik ændret Daredevil fra at være en middelmådig Spider-man wannabe, til en sammensat og kompliceret, neurotisk og religiøs person, og ikke blot en helt i trikot. Jeg er stadig imponeret over den måde han, sammen med Klaus Janson fik fortalt historien om den 50 årige Batmans sidste(!?!) dage.
Hans Wolverine var også nogenlunde, selv om han ikke rigtigt fik noget dybde ud af Logan, i forhold til hvad han fik ud af Daredevil og Batman.
Det er først og fremmest Millers tegnestil der er noget specielt. Hans tegninger egner sig perfekt til sort/hvide tegneserier, og selv om disse ikke er vanvittigt populære hos specielt yngre tegneserielæsere, så er Frank Miller belvet en legende blandt alle tegneserielæsere, unge som gamle. Vil man se en Frank Miller på toppen, kan hans Daredevil varmt anbefales, da det var her Frank Millers tegnestil for alvor blev udviklet. Jeg har desværre aldrig læst hverken Ronin eller Sin City, men de billeder jeg har set, tyder på en Miller i topform.
Men tilbage til filmen Sin City. Ja, jeg vil ikke komme nærmere ind på handlingen her, men blot "nøjes" med at konstatere, at dette er en fabelagtig film, der snarest skal finde vej til min samling. Stilen er totalt som i Millers tegneserier, og endda mest holdt i sort/hvid. Mange af de karakteristiske teknikker Miller benytter til at illustrere isolation, angst og ikke mindst action på, er benyttet til topkarakter i filmen. Filmen er spækket med kendte skuespillere, men det er nu ret lige meget, for de er ikke skuespillere, men personer i Sin City. Ja, det vil sige på nær Bruce Willis, der spiller den samme type, som han har gjort i jeg ved ikke hvor mange film, efterhånden. Han spiller ikke dårigt, man føler bare man kender hans reaktionsmønster på forhånd.
Stilen i filmen minder lidt om Kill Bill filmene, og Tarantino har da også en finger eller to med i spillet på Sin City. Men man skal endelig ikke tage fejl. Der er MEGET stor forskel på de to film. Kill Bill handler om lejemorderens hverdag 
, hvor Sin City handler om hvor onde, brutale og perverterede mennesket kan være.
Undervejs bliver man væmmet, visuelt som følelsesmæssigt, og selv om det er en actionfilm, kan man ikke helt slippe filmen efter den er slut.
Det er rart at se at en film kan være så tro mod den tegneserie den fortolker. Bevares, X-Men Spiderman og Daredevil var da ferde nok, men satsede meget på det kommercielle, hvorimod Sin City satser på den historie Frank Miller vil fortælle.
"D-Noc lytter lige nu til Daddy Yankee - Gasolina.... Så er der sgu dømt partystemning!!!"
12. oktober 2005
Godt man ikke er ansat hos DSB i disse dage
Som de fleste der ser Nyheder, eller rejser med tog nok har opdaget, er begrebet "tog til tiden" igen blevet lige så falsk som The Matrix. Og som pendler er det naturligvis en ting der generer mig grænseløst. Men stik imod alle forventninger er det nu ikke det jeg har tænkt mig at brokke mig lidt over i dette indlæg, snarere tværtimod. Jeg har nemlig forholdsvis stor forståelse for den situation alle DSB medarbejdere på de berørte tog står i, i disse dage. De kan ikke gøre en rygende fis ved situationen, men skal alligevel være modtagere for alskens grove kommentarer og brok fra irriterede passagerer. Selv ikke de stakkels piger (m/k) med salgsvognen slipper. Og jeg mener.. hvad forventer man lige DE kan gøre ved sagen?? Reparere de nedslidte skinner med Toms Guldbarrer, til 15,- stykket?
Mange har åbenbart ikke helt gennemskuet at DSB i et eller andet omfang, sammen med deres passagerer er blevet gidsler i en politisk farce mellem regering og Bane Danmark. Jeg tror ikke DSBs personale synes mere om den slags ekstra arbejdsbyrde end alle andre gør.
En pudsig detalje jeg har bemærket er, at det ikke så meget er pendlerne der brokker sig, men mere de passagerer, der for første gang i 5 år er ude at rejse med tog, der brokker sig. Det ER da også unfair at DSB bruger så feje tricks for at forpurre netop disse passagerers rejse
Moralen er vel, at det er let nok at bitche, men langt sværere at tænke selvstændigt. Og den lader vi så lige stå et øjeblik.
D-Noc hører lige nu: "Coldplay - Speed of sound" Endeligt lavede Coldplay noget der var til at holde ud. Ikke topklasse, men absolut høre-værdigt. 6/10 Noccabønner
7. oktober 2005
Mød Microsoft
I tirsdags var der så igen "Mød Microsoft" i Cinemaxx biografen i Århus. Denne gang var målet at gå lidt mere i detaljer med nogle at de mere nifty ting i .NET 2.0.
Traditionen tro var der flere forskellige spor at følge, men denne gang var der lige den lille krølle, at de to udviklerspor havde en fælles første-session. Opdelingen af sporene var lidt uheldig, da de baserede sig på henholdsvis web- og winudvikling. Det var lidt en skam, for jeg ville sådan set gerne have fulgt begge spor. Men nødsaget til at vælge, valgte jeg winudvikling.
Mit indtryk af sporene er beskrevet herunder:
Session 1: Patterns & Practices
Formålet med denne session gik mest af alt ud på at gøre alle os tilhørere opmærksomme på det Microsoft Team, der går under navnet Platform & Strategy Group. Denne gruppe står bag "Produktet" Patterns & Practices, der består af en masse gratis(!!!) ting, i følgende kategorier:
En lang række publikationer, om Microsofts produkter, som man enten kan købe på Amazon, eller hente gratis som eBooks.
En række standard "byggeklodser" med funktionalitet man ofte står og mangler når man skal lave en applikation.
- Reference Implementationer
Eksempler på hvordan en række patterns og deslige kan implementeres i virkelighedens verden.
Niels Hilmar Madsen gjorde meget ud af at fortælle at det her var gratis kode, som Microsoft gav væk, fordi de godt kunne lide når man udviklede med .NET, og efter denne session, var jeg meget hooked på at kigge nærmere på Patterns & Practices.
Jeg har endnu ikke haft tid til at kigge på det, men har afgjort tænkt mig at gøre det, og anbefaler da også andre .NET udviklere til at kigge en gang.
Patterns & Practices kan findes her.
Hilmar sluttede af med en meget overflødig og uvedkommende video, der vist mest af alt var tiltænkt som propaganda for Channel9.
Alt i alt en rigtig god session, der rigtigt gav blod på tanden til at udforske Patterns & Practices.
Session 2: ClickOnce og Updater Application Block
Næste levende billede var ingen ringere end chefen himself... .Henrik...
Han fortalte om ClickOnce, en teknologi, der var røget hen over hovedet på mig indtil nu. Teknologien tilbyder en smart måde at deployere applikationer, og sørge for at denne applikation automatisk holder sig selv opdateret med nyeste version (SmartClients). Dette kunne så naturligvis foregå på en række forskellige måder, og vil nok være for omfattende at komme ind på her. Men det virkede meget funktionelt, og er helt sikkert også noget jeg skal have kigget nærmere på.
Sessionen var dagens mest tekniske, og .Henrik sørgede for at komme ud i en masse kroge, så man rigtigt kunne fornemme hvor godt ClickOnce fungerede. Der var masser af kode at kigge på, og god forklaring til den.
Session 3: Databinding og kontroller med Windows Forms
Uden tvivl en god session, rent inholdsmæssigt, men det blev præsenteret MEGET rodet og ustruktureret af Henrik Westergaard Hansen. Dette kombineret med en mikrofon der vist var placeret lidt for tæt på næsen og det faktum at jeg allerede HAR brugt meget tid på de ting der blev vist, gjorde at jeg ikke fik ret meget ud af sessionen. Men kort fortalt forklarede Westergaard om hvilke nye muligheder man har for databinding i .NET 2.0, ikke mindst til objektstrukturer. Ikke uvæsentligt, men lidt mere struktur ville nok gøre at folk fik mere ud af sessionen.
Session 4: My -Genveje og ekstra funktionalitet
Sidste session var lidt tynd i det. Der blev snakket om My "namespacet" i VB, og hvorfor det var så godt. Jeg kunne ikke helt se "guldægget", men Nikolej Winnes var vildt begejstret, for som han sagde: "Når man nu ikke kender hele .NET frameworket ud og ind, er det rart at man kan skyde genvej via My". Godt så..
..Smag og behag. Nej, det er såmænd smart på nogle punkter, men jeg har nu været istand til at klare mig uden indtil videre, og tror ikke det kommer til at fange mig. Desværre måtte jeg gå lidt før sessionen sluttede, da jeg skulle nå et tog, men de 75% af sessionen jeg så, var meget entusiastisk fremført, og Winnes var god til at komme igennem med sine pointer.
Alt i alt var dette arrangement ikke det bedste jeg har været til, men de to første sessioner var rigtigt gode. Microsoft har efterhånden også kørt hårdt på med arrangementer med fokus på Whidbey, og nu er der sådan set kun et enkelt tilbage i efteråret, nemlig selve lanceringen af .NET 2.0. SÅ må vi se hvad de så finder på.
Derudover havde Compuware en konkurrence, hvor man kunne vinde en Xbox 360, og inspireret af mit held ved sidste arrangement, var jeg jo nødt til at være med i konkurrencen, men denne gang var jeg ikke så heldig 
What a sucker
Se det her er svært at overgå. Så kan miss superblonde vist godt pakke sig 
Tak til Roonster for linket
3. oktober 2005
Den værste dag i nyere tid....
...ihvertfald for mig. Ja det er så i går, søndag, vi her snakker om.
Søndagsdvask som jeg var, bestemte jeg mig for at jeg ville vaske noget tøj. Det var jo li'som med at udnytte at man ikke havde tømmermænd og den slags. Så jeg fik fundet en portion vasketøj frem, og ville så gå med og starte vaskemaskinen nede i vaskekælderen. Bagefter ville jeg smutte ned i byen for at kigge, nu hvor alle butikkerne havde søndagsåbent. Så langt, så godt. Indtil videre var alt som det skulle være. Men SÅ skete det..
..lige da jeg skulle til at smække døren til min lejlighed, kom jeg til at tænke på at jeg da lige skulle have nøglerne med, så jeg får bremset døren, stikker hånden ind, griber rask en kasket og smækker døren. 
Der stod jeg så, uden nøgler, men med en kasket. Ikke at den var særlig nyttig i den situation, men på den anden side gjorde den jo heller ikke tingene værre. Heldigvis har jeg taget højde for den slags uheld, og har en ekstranøgle hos en kammerat, der bor i stue-etagen i samme opgang. Så der gik jeg ned og ringede på. Ingen åbnede. Okay, klokken var selvfølgeligt heller ikke så mange endnu, og det var jo søndag, så måske sov han endnu. Så jeg fiskede mobilen op af lommen, og ringede ham op...
...blot for at få at vide at mit nummer var blevet spærret.
Så var gode dyr rådne. Nå, jeg kunne jo ikke rigtigt stille noget op, eller for den sags skyld komme ned i vaskekælderen, så jeg valgte at lade vasketøjet stå i opgangen ved min dør, og så gå ned i byen. Jeg traskede ind i en Telebutik for at høre hvad der var galt og måske få min uskyldige mobil åbnet igen, uden andet resultat, end glæden ved at slagte en stakkels TDC-medarbejderm der var så usmart at svare igen, mens jeg var ved at svine ham til.
Da jeg kom hjem igen var der liv i kammeraten, og jeg kunne få min nøgle. Fedt *
Nå, men i morges ringede jeg jo så til TDC for at få liv i min mobil igen. Jeg skulle jo li'som bruge den. Det tog 20 minutter og 8 omstillinger, før der endeligt var en dame der syntes det lød mærkeligt, og ville kigge på sagen. Når hun så havde fundet ud af noget ville hun ringe tilbage. 15 minutter senere tikkede hele 32 sms'er ind på mobilen , og jeg var i forbindelse med omverdenen igen. 
TDC-damen? Ja hende hørte jeg ikke mere fra, så jeg ved faktisk ikke hvad der var galt. Men det har garanteret noget at gøre med opsigelsen af min fastnet telefon.
D-Noc lytter lige nu til: "The Killers - Somebody told me" Den er ikke helt ny, men den holder stadig totalt.