30. april 2005
Mit nye legetøj, en sand iPod killer
For godt tre uger siden købte jeg en Creative Zen Touch mp3-afspiller, med 20Gb harddisk. Det var sådan set mest fordi den mp3-afspiller jeg havde i forvejen, en MSI Megastick 256, ikke rigtigt kunne opfylde de krav jeg havde til variation i den musik jeg hører på mine daglige togture til Århus. Nu har jeg så haft rig lejlighed til at prøve min Zen i praksis, og vil da gerne øse lidt ud af mine erfaringer med apparatet.
Lad det være sagt med det samme. Det ville jo være oplagt at sammenligne Zen Touch med en iPod, men det ville være synd for Zen'en. Nej, spøg til side. Jeg har ikke ret mange erfaringer med iPod'en, men ud fra specifikationerne overgår iPod'en sådan set kun Zen'en på et punkt.. Prisen! iPod'en er hele 1000,- dyrere end en Zen, og det er LANGT over hvad jeg vil give for det wimpy design man har smækket på iPod'en. Desuden vil jeg ikke sammenligne af den simple grund, at dem der HAR betalt overpris for en 20Gb mp3-afspiller, ikke skal have mulighed for at hate på mig på grund af deres dumme fejltagelser. 'nuff said (Gooz) :-p
Det første indtryk man får af Zen er at det da er en lille tung fætter. Det skyldes naturligvis at der er en harddisk i, og at der er et forholdsvist tungt batteri. Dette batteri er ret fantastisk, idet det kan holde strøm nok til 24 timers brug. I praksis, det vil sige i et rumlende tog, har jeg strøm nok til cirka 20 timer, hvorefter Zen'en skal lades op i cirka 4 timer. Det er ret cool.
Plads er der rigeligt af. Jeg har en ret stor musiksamling, og alligevel har jeg kun kunnet bruge ca 25% af pladsen på harddisken. Musikken bliver ikke organiseret i mapper på Zen'en. Det er lidt en skam, for med 20 Gb mp3'ere skal det nok blive noget af en opgave at finde et specifikt nummer. Heldigvis kan man i menuerne vælge at lede efter Artist, Title eller Album. Det fungerer ret fint, men kræver lige at man har styr på id3-tags på alle filerne. Det er også muligt at lave playlister, men det er godt nok meget besværligt i praksis. Denne opgave håndteres meget nemmere fra Creatives NOMAD explorer-plugin. Her er det muligt at bruge drag & drop til at overføre musik til Zen'en, administrere playlister og meget mere.
Desværre kan man ikke bare proppe Zen'en i en USB-port, og så se den som et drev i My Computer, men Creative skulle efter sigende arbejde på en løsning på dette problem. I praksis er problemet nu ikke så stort igen, men det kræver jo altså at der er installeret en driver fra Creative på maskinen man vil hente fra. Det er ikke helt gennemtænkt, men betyder nu ikke alverden for mig. Jeg har jo også min Megastick samt min bærbare PC, hvis det skulle være.
Afspilleren fungerer rigtigt godt, lyder fantastisk, kan spille skræmmende højt, og er rimeligt nem at finde rundt i. Den hedder Touch fordi der er en trykfølsom plade på forside, som man bruger til at scrolle med. Det kræver lige et par minutter tilvænning, men så er man helt inde i hvordan den benyttes. Eneste ulempe ved touchpladen er at man let kommer til at tappe på pladen, når man sidder i et bumpene tog, og derved ender med at høre noget andet end man havde regnet med. Men det kan man jo nok ikke klandre Creative for. (Fik i den, DSB?)
Og nu vi er ved tog, så kan jeg varmt anbefale at købe nogle små selvklæbende gummidutter til at sætte under Zen'en, så den ikke kurer rundt på bordene i toget 
Alt i alt er Creative Zen Touch en fantastisk investering, og helt klart den absolut BEDSTE mp3-afspiller på markedet i skrivende stund. Jeg regner ihvertfald ikke med at have behov for en anden afspiller i meget lang tid.
19. april 2005
Et skridt frem, og to tilbage
Igår var så dagen hvor Microsoft frigav den længe ventede Whidbey Beta 2, så det meste af dagen igår gik med at afinstallere den tidligere beta. (Dette var for øvrigt ikke nogen simpel opgave, da der var RIGTIGT mange programmer, der SKULLE afinstalleres i PRÆCIS rigtig rækkefølge. Heldigvis havde Microsoft lavet udførlige instruktioner, så med tilpas koncentration og tålmodighed gik det da.
Dernæst var det jo bare med at installere Beta 2. Det tog naturligvis også en rum tid, men forløb ellers uden problemer, og så var det tid til at teste. Umiddelbart så alt rigtigt godt ud, og inden længe var jeg godt igang med at lave en lille test applikation. Så langt, så godt.
Men idag har jeg så haft rig lejlighed til at benytte Beta 2, i forbindelse med det produkt jeg er igang med at udvikle på for tiden, og hold da op. Jeg har godt nok været vant til at den udgave af Whidbey jeg har benyttet hidtil (December drop), var en smule ustabil og godt kunne finde på at crashe spontant, men i forhold til Beta 2 er det jo det rene vand. Bevares, nogle af de ting der ikke fungerede tidligere fungerer fint nu, men til gengæld er det næsten latterligt nemt at får Beta 2 til at crashe. Det virker om muligt som om Microsofts udviklerhold er endnu længere fra et færdigt produkt end de var med December droppet. Mine frustrationer steg da ihvertfald hen over dagen, men jeg begyndte også at finde ud af hvad det var der udløste de forskellige crashes. Så mon ikke jeg på et tidspunkt kan vænne mig til at undgå de aktiviteter der får Beta 2 til at crashe, og igen få noget fra hånden 
Gad vide om man så, når det færdige produkt engang udkommer, er så miljøskadet at man konsekvent benytter de særeste kringelkroge når man skal have noget gjort??
Hvor om alting er, så er der da noget der tyder på at der er nogen i Redmond der har rigtigt langt endnu, før de er nået i mål.
14. april 2005
Let the race begin
Som jeg tidligere har skrevet, så har jeg jo fået fingrene i en Xbox, og sådan en er der jo ikke meget sjov ved, uden spil. Jeg er jo ret vild med race simulatorer, i stil med Gran Tourismo spillene til Playstation, men da man ikke kan få disse spil til Xbox, har jeg jo været nødt til at finde alternativer. Efter at have læst en række anmeldelser af forskellige spil på Nettet, faldt valget på Project Gotham Racing 2.
Lad det være sagt med det samme. Dette er IKKE en Gran Tourismo klon! Men på trods af at man ikke kan pille lige så meget ved bilerne, som man kunne i Gran Tourismo 2, så er det alligevel et fantastisk spil. Bilerne er godt lavet, virker realistiske, og er meget forskellige at køre i. Banerne er også meget varierede og krævende, men det mest imponerende er, at man rent faktisk kan genkende forskellige bygninger og lignende, i de forskellige byer. For mig er dette mest tydeligt i Stockholm, som jeg har taget en del billeder af engang. I Project Gotham Racing 2 optjener man Kudos point, alt efter hvor mange coole ting man laver under løbet. Dette fungerer meget godt, men jeg ville nu hellere have at points blev tildelt alt efter hvilken placering man fik i de enkelte løb.
Der er mange forskellige klasser af biler, og de fleste er sjove og udfordrende, men hvorfor i alverden har man lavet et SUV klasse?? Kedelige, store og klodsede biler er ikke lige det jeg har lyst til at drøne rundt med i små smalle gader. Desuden er AI'en hos de øvrige kører rimeligt lam, ind imellem. Der er ikke gjort ret meget for realismen, i den måde de fører sig frem. Ind imellem skulle man tro de kørte i kampvogne.
Multiplayer delen er ret skrabet. Man kan køre head to head, men der er ikke mulighed for at få yderligere modstandere på banerne. Det kan godt få multiplayer delen til at virke en smule triviel.
Selv om dette lyder meget kritisk, må jeg alligevel indrømme at Project Gotham Racing 2 er rigtigt sjovt, og svært at slippe når først man er kommet igang. Det skyldes først og fremmesr at der er så mange forskellige dicipliner man skal gennemføre, og at man frygteligt gerne vil kæmpe lidt for at optjene lidt ekstra Kudos, så man kan låse endnu flere biler op.
13. april 2005
Den vestlige verdens vrangforestillinger??
Okay, drenge og piger. Nu skal vi lige være seriøse et øjeblik!!
I Computerworld fra sidste fredag, 08. April 2005, kunne man på side 12 og 13 læse en stor artikel (Computerne er stadig alt for dumme), der beskrev hvordan computere stadigvæk er så dumme( duh ), at vi brugere er nødt til at indrette vores arbejdgange efter computeren, i stedet for omvendt. Det er jo altsammen meget godt,og langt hen ad vejen er jeg også helt enig med artiklens forfatter.
Nej, det der for alvor fik mig til at spekulere over tingene, var en lille appetizer boks, der var placeret lige over overskriften. Der stod:
"Levebrød. Selv videnarbejderne trues nu af konkurrencen fra lavtlønslande som Indien og Kina. Det er derfor afgørende for de vestlige lande at få øget videnarbejderens produktivitet (...)"
Jo tak. Det er altsammen meget godt, og der sker vel aldrig noget ved at få effektiviseret, og øge produktviteten. Hvad jeg derimod undrer mig over er følgende: Når man nu anerkender at det er et potentielt problem, at udviklingsarbejdet kan flyttes til et lavtlønsland, hvor en universitetsuddannet programmør med glæde arbejder for en brøkdel af det hans danske kollega arbejder for, hvorfor er vi så stadig så naive at tro at det stopper her? Tror vi (og ikke mindst artiklens forfatter, Dorte Toft) virkeligt at vi er en eller anden overrace, der er SÅ meget klogere, ogaltid vil bevare vores samfundsmæssige forspring til disse lande? Er det virkeligt utopi for os at universiteterne i disse lande lynhurtigt vil nå et niveau der er meget tæt på vores? Med den fantastiske videnbank der kaldes Nettet, lige ved hånden, uanset hvor i verden du er, så vil vi stille og roligt se at den viden vi hidtil har haft eneret på, blive delt ud over hele verdenen. Men hvorfor frygte det og se det som verdens ende? Hvorfor ikke finde måder hvor ved dansk industri kan fortsætte med at tjene formuer, ikke ved at tro vi kan udnytte disse lavtlønslande, men ved at samarbejde med dem? Herved har vi sikret os at vi er en del af verdenssamfundet, og har del i den viden der om ikke så mange år opsamles i Kina og Indien.
Nå, men til sidst kan jeg jo lige komme med et andet citat fra Computerworld. Denne gang i den mere sorgløse ende.. BE ADVISED!! This will get at bit nerdy!!
"Havde det ikke været for C, havde vi kodet i BASI, PASAL og OBOL."
12. april 2005
En forsinket historie om Aalborg
Jeg har desværre haft så travlt på det sidste, at jeg helt har glemt at fortælle at jeg har været inde at se Nordkraft i biografen.
Jeg havde været pænt spændt på at se filmen, da jeg jo var helt vild med bogen. Jeg synes tit at film skuffer i forhold til bøger, men det er slet ikke tilfældet her. Filmen følger godt nok kun delvist bogen, men har alligevel valgt at lave en fortolkning af bogen, der gør at det der er det essentielle i bogen er bevaret. Den mest markante forskel er nok at bogen foregår over en 6 årig periode, hvor filmens handling er kogt ned til et meget mindre tidsspan. Det gør intet, for personerne er rigtigt flot beskrevet, og meget troværdige og MEGET Aalborgensiske. Der er gjort meget ud af at vise Aalborgs skyggesider, og man har virkeligt anstrengt sig for at finde skumle lokaliteter. En væsentlig ting ved filmen, som først rigtigt bundfældede sig hos mig efter et par timer, var at hvor bogen i bund og grund består af tre kærlighedshistorier, så er filmen langt mere dyster, og hvor bogens budskab er at kærligheden også findes i samfundets laveste lag, så virker filmen langt mere modløs og sørgelig.
Der er brugt en rimeligt funky kameraføring i filmen, og det, sammen med en fantastisk casting gør den her film til en af de bedste film jeg har set i lang tid..
..og så var det jo fedt at se en film om Aalborg, filmet i Aalborg.
Nåja.. ..til sidst vil jeg gerne lige sende et royalt diss til de to små hjernedøde teenage-tøser jeg fik æren af at sidde ved siden af i biografen. De tilbragte ualmindeligt lang tid på at fortælle hvem de kendte der boede i den og den gade, når de blev vist i filmen, hvilke ting der ikke var NØJAGTIGT lige som i bogen (..men WOW.. de kunne læse!!!), og hvilke statister de kendte i virkeligheden... shish!!! Hvis ikke det var fordi jeg er sådan et flinkt menneske (!!) så havde jeg seriøst kvalt de to tosser i deres popcorn. Det er skidt når det værste ved en film er de andre mennesker i biografen. Men det kan nu ikke ændre at det her er en film man bare ikke må gå glip af, og jeg ved ihvertfald at jeg skal have DVD'en når den kommer.
5. april 2005
Det kan godt betale sig at møde Microsoft
Idag var der så igen et "Mød Microsoft" arrangement i Cinemaxx Århus. Denne gang var emnet "Udvikling med SQL Server 2005" og "Migrering fra ASP3 til ASP.NET"
Jeg havde tilmeldt mig "Udvikling med SQL Server 2005", på udviklersporet. (Se yderligere forklaring til spor i en tidligere BLOG.) Dette spor bestod af fire Sessioner, som jeg kort vil referere her.
Session 1: Introduktion til .NET i SQL Server 2005
Første taler var Nikolaj Winnes, der på entusiastisk vis introducerede os for mange af de nye features i SQL Server 2005. Denne session var ikke den mest ophidsende, men var alligevel et godt udgangspunkt for de efterfølgende sessioner. For dem der ikke ligefrem var på hjemmebane i SQL Server (som yours truly ), var det et fint sted at få styr på de mest basale begreber.
Session 2: Brugerdefinerede typer i SQL Server 2005
Næste levende billede var Mark Seemann, der havde valgt en yderst alternativ indgangsvinkel til brugen af brugerdefinerede typer. Han havde simpelthen taget et af sine hobbyprojekter og brugt som udgangspunkt. Dette projekt var, i al sin nørdede enkelthed, et system af bikubeceller (Hex'es), som var arrangeret i et koordinatsystem med en X, Y og Z akse.
Denne alternative brug af databasen gjorde sessionen meget underholdende, og ikke mindst interessant, måske især for os der godt kan lide de lidt mere alternative nicher i udvikling. Sessionen vandt yderligere på, at Mark Seemann var meget morsom, og styrede fremlæggelsen med hård hånd. Han vidste hvad han gjorde, og fremlagde materialet på en meget pædagogisk og professionel måde. Her var der INGEN tvivl om at der var tale om en mand, der var vant til at arbejde med de teknologier han stod og forklarede om.
Session 3: XML og Web Services i SQL Server 2005
Efter en gang middagsmad, var turen kommet til Islændingen Gisli Olafsson, der havde valgt at holde sessionen på engelsk. For som han sagde; godt nok havde han engang i tidernes morgen boet i Danmark, men derefter var han flyttet til Sverige.. "..and you know what happens then... ...you get weird". Så derfor talte han engelsk. Det var nu ikke noget større problem. Sessionen handlede hovedsagligt om XML, og der blev også lige tid til en håndfuld anekdoter fra Redmond. Gisli viste desuden nogle nye smarte funktioner i SQL Server 2005, der giver mulighed for at gemme XML som den specifik XML-datatype, istedet for, som traditionelt, som tekst. Dette giver muligheder for mere specielle dataudtræk fra databasen, uden først at skulle parse noget XML, hvilket må siges at være genialt.
Som sidste indslag i sin session, havde Gisli en lille intern spoof film fra Microsoft, som han lige ville vise os. Der var tale om et ret sjovt spoof på de berømte udsendelser fra VH-1, hvor man følger et bands rejse fra garagen og til de store arenaer. Her var det så bare den personlige computers rejse fra Sinclair, til nutidens smarte PDA'er. Undervejs var der de obligatoriske citatstumper fra en lang række berømtheder, her iblandt Bill Gates, Puff Daddy og Ex-præsident Bill Clinton. (..og ja!!! Det var de rigtige )
Session 4: ADO.NET 2.0
Som sidste taler i udviklersporet var .Henrik fra Captator. Han holdt en interessant og meget teknisk session, om hvilke nye tiltag der var gjort i ADO.NET 2.0. Der var en hel del gode pointer, hvor ikke mindst den nye mere uniforme tilgangsform, uanset DBMS var det jeg hæftede mig mest ved. Men som sagt var der en hel del gode pointer i denne session, og jeg vil da varmt anbefale at man besøger Captators site, og downloader slides fra sessionen, hvis man vil vide mere. For udviklere der koder op imod en database, vil jeg nok sige at denne session var yderst interessant og vedkommende.
..Men nu tilbage til overskriften.. ..hvorfor var det så at det godt kunne betale sig at møde Microsoft? Ganske simpelt fordi Compuware havde en stand uden for salene, hvor de reklamerede for deres produkter. For at lokke folk til, afholdt de en lille konkurrence, hvor de udlovede en X-box. Selv om jeg normalt ikke gider den slags konkurrencer, følte jeg mig heldig og udfyldte en af de blanketter, der ville blive trukket lod iblandt. Da der skulle trækkes lod, kom Compuware folkene med X-boxen, hvorefter jeg sagde til mine kollegaer; "Der kommer min nye X-box!"
Så trak de en seddel, og tadaaa.... ...X-boxen gik til en Jacob Andersen..
"Han er her ikke", sagde jeg til mine kollegaer, "så de trækker mit navn på den næste seddel"... ...efter par minutters forgæves opråb efter Jacob Andersen, trak de endnu en seddel, og tadaaa... ..X-boxen var min
Det er jo absolut ikke en dårlig gevinst, for at udfylde en sølle seddel, selv om det jo nok betyder at man skal til at kaste en voldsom mængde penge efter ekstraudstyr og spil 