Side 1 af 3 i kategorien HipHop Næste side

9. december 2008
Hoooo.. Voldsom julestil
Yessir.. Julen er over os, og hvis man ikke ser sig for er Odense Assholes også over os

Så er der sgu lagt i ovnen til en ordentlig julefrokost.. Go OA!!
Glædelig jul muthas!!

11. august 2008
Ugens Retro (Uge 32)
Helt tilbage i uge 8 spillede vi noget Marky Mark. Dengang mente jeg ikke rigtigt der kom så meget mere fra Marky Mark, men jeg er da netop kommet i tanke om at det ikke er helt korrekt. For efter "Good vibrations" skete der det sære at han i 1994 teamede op med den nu afdøde rapper/producer/Dj Prince Ital Joe. Sammen lavede de to albums, hvoraf det vist kun var den første der resulterede i hitmateriale.
Den mest kendte sang var denne her:
Prince Ital Joe & Marky Mark - United
Senere splittede de to op og Prince Ital Joe medvirkede på en række kendte rapperes albums. Bla. 2Pac og Snoop Dogg.
Prince Ital Joe døde i 2001 efter en bilulykke.

20. juli 2008
Ugens Retro (Uge 29)
Det er blevet sommer.. De siger min kalender ihvertfald...
...I virkeligheden pisser det ned det meste af tiden, og så er der jo ikke andet at gøre end at vende blikket bagud, til en af de absolut bedste somre jeg kan huske. Jeg boede i en lejlighed på Aggersundvej i Aalborg Øst og havde en overdækket altan på øverste etage. Der kunne blive sindsygt varmt, så det var et fedt sted at nyde solen selv når det blæste udenfor. Min fætter B, et par kammerater og jeg vadede rundt til alle mulige og umulige arrangementer i Øst, spillede bold på plænen, drak øl i kassevis og tog talløse byture. Når man har sådan en periode vil der altid være en række sange som minder én om dengang, men da det nu også var en rigtig god og varm sommer kommer sangen her altid til mig når folk snakker om sommerhits..
Der kom vist ikke så meget mere fra gutten her, men jeg var så imponeret over singlen at jeg, ung og uerfaren som jeg nu var, væltede ud og købte albummet på CD. Og hørte den MANGE gange. Til sidst var den da også okay. Men den slog alligevel aldrig helt igennem.
I håbet om at vi snart får noget mere sommer:
K7 - Come Baby Come

12. juli 2008
Ugens Retro (Uge 28)
Lige der i starten af de vilde, ustyrlige '90ere var der to pigegrupper som var svære at komme uden om på urban scenen.
Den ene gruppe var En Vouge, den anden Salt'n'Peppa. Sidstnævnte ville nu godt nok gerne være hip-hop, men det var vist mere hard R&B.. ihvertfald efter 2008 standard. Begge grupper klarede sig fint hver for sig, og scorede bunkevis af hits.
Så en dag slog de pjalterne sammen for en stund, og lavede et nummer som vi andre kunne skråle med på når vi var i byen
(Det med at skråle var for øvrigt en ting vi gjorde meget i dengang.. Godt man ikke gør det længere
)
Nummeret var en kæmpe succes, og mon ikke det nok også er noget af det man husker især En Vouge bedst for?
Salt'n'Peppa & En Vogue - Watta man

5. maj 2008
Ugens Retro (Uge 18)
Ja, det er lidt hektiske tider. Vi har fået nøglerne til huset og er gået igang med at gøre det klar til indflytning, men meget mere om det senere.
..jeg synes nemlig ikke i skal snydes for ugens retro 
I denne uge skal vi tilbage til dengang dansk hip-hop var en religionskamp med to meget forskellige grupperinger. På den ene side MC Einar fans og på den anden side Rockers By Choice fans.
Jeg må jo tilstå at jeg dengang mest var til Rockers By Choice. Nu om dage, når jeg lytter til R.B.C. den dag i dag er det noget selvhøjtideligt og noget improviseret skrammel på mange måder. MC Einar har derimod modstået tidens tand og holder stadig. Nok også fordi MC Einar rappede om mere jordnære ting og holdt en mere Street-agtig stil.
Ja, jeg kunne jo nok blive ved i lang tid, med at fortælle om MC Einar og Nikolaj Peyks los i r*ven til dansk musik og ikke mindst dansk rap, men det vil nok blive lidt ofr langtrukkent. Godt nok har Clemens engang langet godt ud efter Peyk og R.B.C., men de var nu engang pionærerne i dansk rap.
Så derfor synes jeg vi nu skal nyde ugens retro:
MC Einar -Arh dér