Side 1 af 1 i kategorien Formel1

17. februar 2009
Hvad betyder de nye regler i F1?
Det forklarer Red Bull køreren Sebastian Vettel i dette lille filmklip:
Kort fortalt får bilerne mindre bagvinge, justerbar forvinge, Slicks (dæk uden mønster) er tilbage og så skal bilerne have fjernet alle de sære udvoksninger der i tidens løb er vokset ud overalt, for at fremme downforce og airflow.
Den nok mest interessante nyskabelse er et nyt kinetisk boost system, der består af et batteri der opsamler kinetisk energi når bilen bremses. Køreren har derefter mulighed for at udløse den energi som ~86HK ekstra i en kort periode.
Alle disse regler er lavet for at give mere spændende kørsel, med flere overhalinger og mere spænding i løbene. Om det så bliver en succes kan kun tiden vise..
..men JEG glæder mig ihvertfald til F1 2009 

14. maj 2008
Jublen vil ingen ende tage
Dette er bare dagen hvor de store glade nyheder står i købe for at kaste sig over mig!!
En af de ting der har irriteret mig i lang tid har været at Sony har haft licensen til at producere F1 spil. Dette har betydet at F1 spil udelukkende er blevet lavet til Sonys egen Playstation. Wack, Wack, Wack.
Men nu har Codemasters, som jeg nævnte tidligere i dag, overtaget den licens, og har annonceret et officielt F1 spil for 2009 sæsonen til stort set ALLE platforme. WAY TO GO
Se artikel om spillet her

27. april 2008
Held i uheld
Ja, ind imellem kan man jo være komme ud for et uheld, og så alligevel ende med at se det som held.
Jeg havde en mavefornemmelse der fortalte mig at Fernando Alonso ville gå hen og vinde dagens Formel 1 i Barcelona, så jeg ville gå ind på Danske Spil for at sætte en lille hund på at han fik sejren i hus. Desværre havde jeg et hul i min hukommelse og og endte med at få låst mig ude fra min konto. Med 15 minutter til spillet blev lukket 
Hurtigt opkald til Danske Spils support fik ordnet den sag, og det nye password skulle så komme på mailen i løbet af minutter...
...men det gjorde det ikke, og jeg nåede ikke at spille. Og Odds var endda 10:1 
Heldigvis, for Alonso udgik fra en tredieplads, så der ville ikke have været meget gevinst at hente der. Pheew.. 
Men man kan jo heldigvis heller ikke være heldig hele tiden. Og der havde allerede været gevinst tidligere på dagen, da gutten vi har købt hus af ringede til mig tidligere på dagen for at fortælle at vi allerede på torsdag kan overtage huset.. 30 dage tidligere end forventet

10. september 2006
En legende stopper
Så skete det. Den mangedobbelte formel 1 verdensmester, Michael Schumacher, har netop meddelt at han stopper med udgangen af denne sæson.
Jeg har aldrig været den store Schumacher fan, men må absolut anerkende mandens talent. Man kommer ikke så langt inden for formel 1, hvis man ikke har nogle talenter at støtte sig til.
Schumacher har, efter dagens sejr på Monza en rigtig god mulighed for at komme ud af denne sæson som verdensmester igen, og skal jeg være helt ærlig, kan jeg godt unde ham det. Den eneste anden réelle konkurrent, Fernando Alonzo er klasser dårligere end Michael Schumacher.
Så trods alt, vil jeg gerne lige benytte lejligheden til at vise min respekt for en levende legende.
Løbet på Monza var for øvrigt en ret anonym affære. Der var ikke den store spænding og det mest spændende der skete var at polakken Robert Kubica, efter kun 3 løb placerede sig som nummer 3, efter Michael Schumacher og Kimi Raikkonen. Kubica kunne godt være en profil der var værd at holde øje med fremover.
Netop Kimi Raikkonen er ifølge sladderen den mest oplagte kandidat til at overtage Michael Schumachers sæde hos Ferrari. Det bliver en anderledes fornemmelse. Jeg har i rigtigt mange år heppet på McLaren, først med Mika Hakkinen og David Coulthard som topprofiler, og siden med Kimi Raikkonen. Lige for tiden går det ikke supergodt for McLaren, men hvis Kimi skifter til Ferrari står McLaren da virkeligt dårligt. Det vil blive lidt paradoksalt for mig at heppe på McLaren og Kimi på samme tid. 